SARAH FÆRCH

Billede 10.07.2022 21.41.24

Sarah Færch er et spirende navn på den danske pop-scene. Efter at være blevet en DR-darling med A, B, og C-rotationer på P5 (Inkl. top 20 mest spillede i 2022) med sange som ”Maskarade”, ”Venner i Datid”, ”Hvem Er Jeg Nu?”, er hun begyndt at spille flere og flere koncerter rundt i Danmark.

Sangene kredser om det nære i livet, livsbetragtninger set fra en ung person i start 30’erne. Balancen mellem at gøre karriere, være familiemor, være kæreste, og være sig selv!

Sangene er skrevet med hendes samarbejdspartnere Marcus Winther-John (Sanne Salomonsen, Mads Langer, Dizzy Mizz Lizzy) og Nicolai Levring (Anna David, Micky Skeel, Stig Skovlind).

Tidligere har hun været signet på pladeselskabet Warner, optrådt i DR showet ”Live”, hvilket hun fik stor ros for af Lina Rafn, Sanne Salomonsen, og Pelle Peter Jencel.